BIER, HVEPSE OG MYRER

Samlet kaldes denne gruppe for de årevingede insekter. Det er vores mest artsrige dyreorden med mere end 5.000 arter alene i Danmark.
Alle kender en del repræsentanter for de årevingede. De summende humlebier, som børn kalder brumbasser, gedehamsene, som man klogeligt har respekt for og de flittige myrer i haven. Og mange flere.
De årevingede er kendetegnet ved at have to vingepar, i modsætning til fluer og myg, der kun har ét par vinger. For- og bagvinger er koblet sammen af en række hår, så de fungerer som én vinge.
De fleste årevingede har adskildt for- og bagkrop med en stilk, meget sigende benævnt hvepsetalje. Dette gælder bl.a. bier, gedehamse, snyltehvepse, galhvepse og myrer. Træ- og bladhvepse er de eneste årevingede, der ikke har hvepsetalje.
Bier, gedehamse og gravehvepse har giftbrod. Hunnerne hos de øvrige har læggebrod.

Bier


Vi har ikke færre end 292 arter af vilde bier her i landet. De er delt op i grupper (slægter), som humlebier, vejbier, gravebier, hvepsebier, bladskærerbier og 28 andre slægter.
De fleste arter er enlige bier, der graver rede i jorden, i sand, i lerklinter eller i træstubbe. Enkelte er snyltere, der lever som ubudne gæster hos andre bier og hvepse. De øvrige er sociale bier, der lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier og droner (hanner). De fleste humlebier hører til de sociale bier.
Mange arter af vilde bier er under stærkt pres og i fare for at forsvinde fra vores fauna. Tilbagegangen skyldes tab og forringelse af levesteder, som hegn, markskel, stendiger, grøfter og mindre markveje. Mange arter af bier er endvidere truet af intensiv græsning eller slåning i planternes blomstringsperiode. Ud over ødelæggelse og forringelse af levesteder, er sprøjning med pesticider også en trussel mod de vilde bier.

Blåhatjordbi


Blåhatjordbi (Andrena hattorfiana) bærer sit navn med rette, idet den kun søger føde (pollen) på Blåhat. Er der Blåhat vil Blåhatsjordbien højst sandsynlig være der. Og Blåhat gror på lysåbne arealer, som vejkanter, overdrev, tørre enge, heder og brakmarker.
Den er mest almindelig i Jylland og andre steder, bl.a. på Samsø, hvor der er områder, der ikke er for næringsrige.

Humlebier


Om Humlebierne (Bombus sp.) siges, at de er for tunge til at kunne flyve, men at de ikke selv ved det, og dermed flyver ufortrødent rundt. Påstanden opstod ved, at man sammenlignede humlebien med en flyvemaskine med faste vinger, og beregninger viste, at den umuligt kunne flyve. Men en humlebi er levende, og bevæger vingerne i et elegant mønster, så den flyver altså udmærket.
Humlebier er fredlige insekter, der flittigt samler pollen og nektar i vores blomster. De har en brod, og kan godt stikke, men gør det sjældent.
Der er registreret 30 arter af humlebier i Danmark. Tre arter er desværre uddøde herhjemme og tre andre er i dag vurderet som truet.
SE MERE

Stor Bladskærerbi


Bladskærerbierne afklipper bladstykker med de stærke munddele, og flyver dem til deres reder, som de anlægger i jorden eller i dødt træ. Bladstykkerne bearbejdes og samles med spyt til små fingerbøl-lignede ynglehuler. I hver hule lægges et æg sammen med en pakke pollen og nektar.
Stor Bladskærerbi (Megachile lagopoda) er med en længde på ca. 2 cm Europas største bladskærerbi.
Den lever på overdrev, strandarealer og vejkanter, og hvor der ellers er blå og violette kurvblomster. Dens foretrukne plante er Stor Knopurt, men ses også ofte på Horsetidsel.
Stor Bladskærerbi er relativ sjælden herhjemme. Den findes stort set kun i kystegnene på Syddjursland, Kalundborg, Isefjorden og på Samsø. Her ser vi den i knopurterne på Nordøens overdrevsarealer.

Kongelysbladhveps


Den sort- og gulstribede Kongelysbladhveps (Tenthredo scrophulariae) flyver gerne roligt omkring i nærheden af Kongelys. Den lever af små insekter, mens deres larver kun konsumerer blade af de Kongelys, de er klækket på.
De karakteristiske gråhvide og sortplettede larver bliver op til 3 cm lange. Eftersommeren igennem lever de af Kongelysenes blade, der kan blive gennemhullede og endda kun stå tilbage med bladribberne. I løbet af oktober forpupper de sig, for næste forår at klækkes som voksne bladhvepse.
Kongelysbladhvepsen er almindelig over det meste af landet, hvor der vokser Kongelys. Vi havde stor fornøjelse af at iagttage dem i Konglelysene i vores have.

Andre bladhvepse


arge pagana arge arge græsplæne-bladhveps kålbladhveps sortblå birkebladhveps cræsus septentrionalis tenthredo amoena tenthredo amoena

Galhvepse


Galhvepse lægger deres æg i planternes væv. Larvens spyt øger plantens vækst omkring den, og danner en galle, hvor den lever og udvikler sig indtil den bryder ud som voksent insekt. Gallerne er meget forskellige.
Bedeguargalhveps eller Rosen-galhveps (Diplolepis rosae) (øverst) lever på planter af rosenfamilien og danner smukke røde trævleformde galler. De er meget almindelige.
Østersgalhveps (Neuroterus anthracinus) danner en gul og rødplettet kugleformet galle på egeblade. Vi ser den i Labyrinten.

Pottemagerhveps


Eumenes papillarius hører til pottemagerhvepsene, der er enlige hvepse. De bygger små sirlige potte- eller krukkelignende reder.
Den voksne lever af nektar mens dens larver præderer på larver af natsommerfugle, som bedøves og transporteres hjem til redekrukkerne.
Vi har to arter pottemagerhvepse herhjemme, og de kan være vanskelige at kende fra hinanden. Begge arter er ret sjældne, Eumenes papillarius er kun fundet få gange her i landet, og er ikke registreret på Samsø før nu.

Gedehamse


Gedehamsen (Vespidae) kender alle. Man holder sig respektfuldt på afstand fra den eller klasker den med fluesmækkeren, når den bliver for nærgående og vil have del i de søde sager. Det er ofte den Almindelige Gedehams vi døjer med, men der findes faktisk næsten 50 arter Gedehamse herhjemme.
Stor Gedehams (Vespa crabro) er en relativ ny art herhjemme. Den er indvandret sydfra i takt med, at klimaet er blevet varmere. Den op til 25 mm (dronningen op til 35 mm) store hveps anlægger sit bo i hule træer, i fuglekasser mv. Den lever af andre insekter, den kan endog tage guldsmede og humlebier, som den fanger på blomsterne.
Vores eksemplar er fotograferet, mens den drak vand i vores havedam.

Gravehvepse


Gravehvepsene (Crabronidae) graver gange og redekamre i jorden, i råddent træ eller i plantestængler.
Sammen med æggene placeres et eller flere lammede insekter eller edderkopper i rederne. Larverne lever af disse byttedyr, der holder sig friske, da de kun er bedøvede. Senere forpupper gravehvepsenes larver sig, inden de kan flyve ud som fuldt udviklede voksne.

Guldhvepse


Guldhvepse (Chrysididae) er nok de smukkeste årevinger. De er næsten alle små farverige og metalskinnende og meget livlige hvepse. Når hunnerne skal lægge æg, opsøger de reder hos enlige bier og hvepse. De kravler ned i ofrenes reder og lægger æg ved deres larver. Guldhvepsenes larver lever derefter af værternes afkom. De enkelte guldhvepsearter snylter på bestemte bi- og hvepsearter.

Myrer


Myrer (Fomicidae) kendes fra andre årevingede på, at de har et vinkelret knæk på følehornene.
Myrerne har en giftbrod eller en giftkirtel til forsvar mod fjender og til angreb på byttedyr.
Mange arter lever i tuer. Disse komplicerede samfund består af dronninger, hanner og arbejdere. Nogle arter har en sværmning, hvor tusindvis af vingede hanner og hunner (flyvemyrer) mødes i luften i store sværme for at parre sig.
Der er ca. 50 arter myrer i Danmark.

Vejhvepse


Vejhvepsene (Pompilidae) overfalder og lammer deres bytte med et stik i brystet. Derefter slæber vejhvepsen byttet hen til et sandet sted, hvor den begraver det efter at have lagt et enkelt æg på det. Larven lever derefter af det lammede byttedyr, der kan være en edderkop eller et insekt.
Der er ca. 50 arter vejhvepse her i landet.

Snyltehvepse


Gruppen Snyltehvepse er en af de største grupper af årevingede insekter.
Snyltehvepsene er parasitter, der snylter på andre insekter, bl.a. sommerfugle, bladlus, træhvepse og andre snyltehvepse. Hunnerne opsøger værtsdyrene og placerer et æg på eller i det. Larven lever af værtsdyret, der til sidst går til grunde.
Der findes rigtig mange arter af snyltehvepse, og de kan være meget svære at bestemme. Mange kan kun artsbestemmes i mikroskop, og kun hvis man kender hvilken vært, de parasiterer på. De fleste snyltehvepse er nemlig artsspecifikke, hvilket vil sige, at de kun parasiterer en enkelt eller få værtsarter.
Man er begyndt at bruge snyltehvepse til biologisk bekæmpelse af skadeyr i skov- og landbruget, både i drivhuse og i det fri.
SE MERE