BLÅFUGLE

Lille Ildfugl


Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas) er en af vores favoritter. Den er vidt udbredt i Danmark og lever på mange forskellige lokaliteter. Vi ser den ofte på overdrevsarealer, brakmarker og strandarealer og andre blomsterrige steder.
Michael Stoltze skriver i sit store værk Danske dagsommerfugle om denne smukke sommerfugl: "Der er noget livsbekræftende over den lille ildfugls vævre og energiske opførsel. Ustandseligt flyver den op og sætter sig snart her, snart der på planter, grene, sten eller direkte på den bare jord, altid dekorativt med samlede eller halvt udslåede vinger."
Lille Ildfugl er meget almindelig på Samsø.

Det Hvide W


Man er ikke i tvivl om hvordan Det Hvide W (Satyrium w-album) har fået sit navn. Ellers kig på tegningen på bagsiden af vingerne. Det Hvide W er tilknyttet elmetræer, og behøver kun et enkelt, blot det sætter manna, for at leve hele sit liv der omkring.
Det Hvide W er udbredt over det meste af landet, og ses af og til på Samsø. Vores eksemplar er set i vores have, hvor der står en del elmetræer. Så vi regner helt sikkert med, at den vil dukke op igen.

Rødplettet Blåfugl


Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis) ynder at sidde ganske stille og sole sig på jorden med opklappede vinger, hvor den er godt camoufleret. Den foretrækker tørre og sandede steder, og er udbredt og almindelig overalt i Danmark, men primært i kystnære egne.

Skovblåfugl


Skovblåfugl (Celastrina argiolus) er knyttet til løvtræsbevoksninger, først og fremmest større bøgeskove, men også i andre beplantninger, i skovbryn, i små plantager og i haver. Herhjemme har den bredt sig kraftigt gennem de sidste ca. 100 år, og findes nu stort set i hele landet og naturligvis også på Samsø.

Almindelig Blåfugl


Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) er meget fotogen og en tålmodig model. Det betyder, at vi har særdeles mange billeder af denne smukke sommerfugl. Så mange, at det er svært at vælge et eller to fotos til galleriet. Vi har derfor udvalgt en længere serie, også for at vise hvor maleriske de forskellige situationer kan være. Nyd billederne og drøm dig ud i det blå en lun sommerdag.

almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl almindelig blåfugl