SOMMERFUGLE

Sommerfugle-ordenen omfatter bl.a. dagsommerfugle, natsværmere og møl. De fleste arter er nataktive, men der er også en del sommerfugle, der flyver om dagen. En særlig iøjnefaldende gruppe er dagsommerfuglene, som formentlig er den mest populære insektgruppe både hos børn og voksne.
Sommerfuglene er insekter med fuldstændig forvandling. De gennemløber livsstadierne: æg, larvestadie, puppe og voksen sommerfugl. Larverne af stort set alle arter lever på levende planter.
Der er registreret ca. 50 arter af dagsommerfugle på Samsø. Vi mangler stadig en del i vores galleri, men vi arbejder fortrøstningsfuldt på sagen.

Nældens Takvinge


Nældens Takvinge (Aglais urticae) er nok den mest populære af alle danske sommerfugle, og er da også udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl. Man ser den overalt, hvor der er nælder, både ved bebyggelser, i skove og i det åbne land. Den overvintrer som voksen i huse, i hule træer og lignende steder. Nældens Takvinge er en rigtig forårsbebuder.

Dagpåfugleøje


Dagpåfugleøjet (Aglais io) finder man overalt i det åbne land, ved bebyggelser og i skovbryn. Den tiltrækkes i høj grad af sommerfuglebuske og andre blomster i haverne. Dagpåfugleøjet overvintrer i hule træer og ikke sjældent på lofter og i kældre.
Sommerfuglen har fire store øjepletter, der kan virke skræmmende på dens fjender, når den med en hurtig bevægelse pludselig viser disse faretruende øjne. Ved at gnide vingerne mod hinanden kan Dagpåfugleøjet frembringe en hvæsende lyd, der kan skræmme flagermus og andre fjender.

Admiral


Admiralen (Vanessa atalanta) er en af de sommerfugle, der normalt ikke overvintrer i Danmark, men kommer trækkende hertil i maj - juli. I løbet af sommeren starter Admiralen en ny generation ved at lægge æg på Stor Nælde og enkelte andre planter. Den nye generation trækker sydpå i løbet af efteråret. I meget mildre vintre er der dog observeret enkelte overvintrende individer.

Admiralens larve spinder et bladhylster, hvor den opholder sig mens den æder af værtsplanten. Senere spinder den en ekstra kraftig hule i toppen af nælden. Her ligger den godt beskyttet, mens den forpupper sig og senere bryder ud som fuldtudviklet sommerfugl. På billedet er larven netop gået i gang med at spinde sig et bladhylster.

Tidselsommerfugl


Sommeren 2019 var der en større invasion af Tidselsommerfugl (Vanessa cardui). Overalt blev der rapporteret om større mængder, og nogle eksperter har anslået, at vi fik besøg af mere end en halv milliard af disse smukke sommerfugle.
SE MERE

Citronsommerfugl


Citronsommerfuglen (Gonepteryx rhamni) er årets tidligste dagommerfugl. Allerede hen i marts kan denne smukke gul-grønne sommerfugl ses flakse rundt i skovbryn og haver i sin søgen efter de første forårsblomster.
Citronsommerfuglen er udbredt i hele Danmark, dog mest fåtallig i Vestjylland. Den observeres hvert år på Samsø. Vores eksemplar fandt nektar i Lærkesporen i begyndelsen af april.

Det hvide C


Det hvide C (Polygonia c-album) er en succeshistorie. Mens mange sommerfuglearter herhjemme har udvist en kraftig tilbagegang de senere år, er det omvendt med Det Hvide C. Siden 1970'erne, hvor den var meget sjælden, har den siden bredt sig til nu at være almindelig i det meste af landet. I dag ses den hyppigt på Sjælland og langs den jyske østkyst, og hermed også på Samsø.
Den smukke takkede sommerfugl har fået sit navn på grund af den hvide c-lignende tegning på vingernes underside (ses på det nederste billede).

Storplettet Perlemorsommerfugl


Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) er knyttet til sandede områder i det åbne land. Den lægger æg på stedmoderblomster, både Alm. Stedmoderblomst og Ager-Stedmoderblomst men også på Storblomstrede Stedmoderblomster i haverne. Den er almindelig i det meste af landet, også på Samsø.

Nældesommerfugl


Ligesom Det Hvide C har Nældesommerfuglen (Araschnia levana) spredt sig herhjemme de seneste 100 år. Siden det første danske fund i 1881, er Nældesommerfuglen nu almindelig i stort set hele landet. Den er under stadig udbredelse og begunstiges af lange varme somre.
Den farverige sommerfugl forekommer i en forårs- og i en sommergeneration. De to generationer ser så forskellige ud, at de oprindeligt blev beskrevet som to arter. Sommerfuglen på billedet herover tilhører sommerformen (taget den 25. juli). Vinge-undersiden er et smukt mønster af hvide linier mellem farvede felter. Det har i Tyskland givet den navnet landkortsommerfugl.

Aurora


Aurora (Anthocharis cardamines) kommer for alvor frem, når mælkebøtterne blomstrer i april-maj. Hannen af den lille sommerfugl er let genkendelig pga. sine smukke orange forvinger, og ses ofte flyve lavt hen over vegetationen.
Aurora er tilknyttet korsblomstrede planter, især Løgkarse. Hos os har vi set den grønlige larve på Rank Vejsennep.

Kålsommerfugle


Kålsommerfuglene er tilknyttet det åbne dyrkede kulturlandskab.
Stor Kålsommerfugl er den største i gruppen, og er almindelig over hele landet. Grønåret Kålsommerfugl kan kendes fra de øvrige kålsommerfugle på vingeundersidernes tydelige grønne årer.

Stor Glassværmer


Den ligner en hveps, men Stor Glasssværmer (Sesia apiformis) er faktisk en sommerfugl. Den stoler så meget på sit udseende, at den ikke lader sig forstyrre og dermed er nem at fotografere, når man endelig har fundet den. For den flyver ikke særligt meget omkring.
Æggene lægges under barken på gamle poppeltræer. Når larven er to år, forpupper den sig. Senere kommer den voksne glassværmer ud fra træet gennem de flyvehuller, der kan ses nederst på træerne. Ofte ligger puppehylstret på jorden efter udflyvningen.

Gammaugle


Gammauglen (Autographa gamma) har fået sit navn efter det lille hvide mærke på vingen. Det ligner grangiveligt det græske bogstav gamma.
Gammauglen kan normalt ikke overvintre i Danmark, men kommer trækkende hertil fra Nordafrika og det sydlige Europa. Visse år i stort tal. Så ses de overalt i de gode nektarblomster i haver mv. De tilflyvende Gammaugler yngler herhjemme, og der forekommer måske flere generationer samtidig.
Larverne kan optræde i stort antal og kan i gode år være en vigtig fødekilde for vore småfugle.

Stor Smutugle


Stor Smutugle (Noctua pronuba) er en af vore mest almindelige natsommerfugle. Den forekommer i hele landet og ofte i stort antal.
Hen på sommeren opdagede vi nogle æg, der på rad og række var klistret på en Rank Vejsennep på vores matrikel. Ved et besøg en sen aften blev det afsløret, hvem der lagde disse æg. Det var den Store Smutugle, der med hovedet nedad og i let regn, omhyggeligt satte æg efter æg fast i snorlige rækker. Vi kunne følge æggenes udvikling, og se hvordan de skiftede farve og blev helt mørke. Efter nogle dage klækkede de, og de små larver fordelte sig på planten.

Køllesværmere


Køllesværmerne lever på lysåbne og blomsterrige områder som overdrev og enge. De er meget iøjnefaldende men har kun få fjender, idet de indeholder cyan-forbindelser, der er giftige.
Seksplettet Køllesværmer(Zygaena filipendulae) kan træffes i alle landsdele. Den er dog gået stærkt tilbage, men stadig almindelig på Samsøs overdrevsarealer.

Pimpinellekøllesværmer(Zygaena minos) lever på lysåbne kystnære arealer med lav vegetation, bl.a. på Nordsamsøs overdrevsarealer. Arten er relativ sjælden og bestanden er i svag tilbagegang.
Grøn Køllesværmer(Adscita statices) lever på enge og i skovlysninger. På Samsø træffes den hyppigt bl.a. omkring Kragemosen.

Alle køllesværmere er dagaktive, skønt de hører til natsværmerne.

ANDRE STORE OG SMÅ SOMMERFUGLE, VOKSNE OG LARVER


grøn busksommerfugl okkergul pletvinge blåhat-langhornsmøl blåhat-langhornsmøl bøgenonne brombærspinder strand-ringspinder blodplet blodplet citronmåler citronmåler Crambus perlella følfod-fjermøl hvidt fjermøl purpurmåler lyngmåler kløvermåler perikonmåler okkergul bladmåler perlemåler gul syremåler gul syremåler hvid dværgmåler Ædelgranmåler kanelbjørn løvskovs-langhornsmøl poppelsværmer pyrausta despicata pyrausta despicata konvalrodæder skræpperodæder strandlandmand agatugle agatugle marmoreret kløverugle nældehalvmøl blodnakke eudonia sp Elachista argentella græsminermøl kastanieminermøl kløvervikler slangehovedmøl