EDDERKOPPER OG ANDRE SPINDLERE

Spindlerne omfatter bl.a. edderkopper, mejere og mider. De har som udgangspunkt 8 ben (i modsætning til insekter, der kun har 6 ben).
Der er ca. 1.500 arter herhjemme.
Edderkopperne har en tydelig hvepsetalje, der deler for- og bagkrop. De har munddele med spidse giftkroge, som de bruger til at lamme deres bytte med. På bagkropsspidsen sidder spindevorterne, der producerer edderkoppernes karakteristiske silketråde, deres spind.
Mejerne ligner edderkopper, men forkroppen og bagkroppen er ikke adskilt ved en indsnøring, men danner én sammenhængende, næsten kugleformet krop. Benene er meget lange.
Mider ligner meget små mejere, men har kortere ben. Skovflåt er en typisk mide.

Hvepseedderkop


Endelig fandt vi den. Hvepseedderkoppen (Argiope bruennichi). Vi havde ledt flere steder på øen, før vi fandt den i en grøftekant 200 m fra, hvor vi bor.
Denne utroligt smukke edderkop er nyindvandret til Danmark eller måske nyindfløjet ved ballooning. Ballooning er, når de små edderkopper spinder en tråd ud i luften, som vinden griber fat i og fører dem til nye områder. Det er en effektiv spredningsmetode, der kan føre edderkopperne flere hundrede kilometer væk, også over det åbne hav. Den første Hvepseedderkop blev observeret herhjemme i 1992, og siden har arten bredt sig til store dele af landet.
Hvepseedderkoppen er ganske ufarlig, selv om de hvide, gule og sorte striber signalerer noget andet. Den ligner en farlig hveps, som dens fjender nødig vil i lag med.
Edderkophunnen spinder et 30-40 cm stort hjulspind, hvor den fanger insekter, bl.a. græshopper. Spindet er normalt suppleret med et karakteristisk og iøjnefaldende zig-zag spind. Dets funktion er ukendt, men det kan være, at det gør nettet mere synligt for fugle, så de undgår det.
Hvepseedderkoppen lever i områder med græs, hvor der er rigeligt med græshopper og andre byttedyr.

Almindelig Baldakinspinder


Den Almindelige Baldakinspinder (Linyphia triangularis) hører til tæppespinderne. Den laver et vandret tæppe, hvorover den spinder et virvar af spærretråde. Når et insekt rammer disse tråde, falder det ned på tæppet, hvor edderkoppen nemt kan tage det.
Den er meget almidelig, hvor der er høj græsvegetation, buske og træer.

Ulveedderkoppen Pardosa


Pardosa prativaga har, selv om den er ganske almindelig, ikke fået et dansk navn. Det er en jagtedderkop, der hører til Ulveedderkopperne. Den er aktiv om dagen, og ses ofte sole sig i vegetationen. Den findes næsten overalt, også omkring bebyggelser.

Korsedderkop


Alle kender Korsedderkoppen (Araneus diadematus) og dens spind. Det klassiske billede af et eddderkoppespind er vel fra en sommermorgen, hvor edderkoppen sidder midt i sit dugdråbetunge hjulspind og venter på, at et bytte skal gå i fælden.
Den lever overalt, hvor der er egnet vegetation, både i det åbne land, i haver, i parker og i skove.

Grøn Krabbeedderkop


Grøn Krabbeedderkop (Diaea dorsata) ligner virkelig en lille grøn krabbe. De to forreste benpar er kraftigere og længere end de to bagerste. Endvidere bevæger edderkoppen sig ofte sidelæns, ganske som krabber gør.
Den grønne krabbeedderkop lever i vegetationen i skovbryn, langs skovveje og andre lysåbne steder med træer. Den er almindelig i store dele af Danmark, dog ikke i det vestlige og nordlige Jylland. Vi har set den flere steder på Samsø.

Labyrintedderkop


Labyrintedderkoppen (Agelena labyrinthica) må jo bo i Samsø Labyrinten. Og det gør den. Den 14. november 2019 fandt vi dens retræterør. Den norske edderkoppeekspert Harald Løvbrekke kunne alene ud fra et billede af spindet afgøre, at der er tale om en Labyrintedderkop.
Et retræterør er et spind, der går lodret mod jorden. Dette kan være forgrenet med flere udgange, som en labyrint, heraf navnet. I toppen af røret spindes der et stort tæppespind, som er et vigtigt redskab i byttefangsten.
Layrintedderkoppen er relativ sjælden her i landet. Den er kun fundet i større bestande 3 steder i Jylland, på Læsø og på Samsø.

Andre Krabbedderkopper


der findes mere end 20 arter af Krabbeedderkopper (Xysticus sp.) herhjemme. I modsætning til Den grønne krabbeedderkop (se herover) er de øvrige arter meget svære at skelne fra hinanden. Flere af dem kan kun artsbestemmes ved hjælp af mikroskopi.
Krabbeedderkopperne lever af insekter, som de fanger på planternes blade. De godt kamouflerede edderkopper sidder ganske stille og venter, indtil byttet er indenfor rækkevidde. Så springer de lynhurtigt op og griber ofret, som de lammer med gift. Krabbeedderkopperne kan overmande større byttedyr, bl.a. sommerfugle og humlebier.

Klitkæmpejæger


Klitkæmpejægeren (Alopecosa barbipes) er en rigtig jagtedderkop. Den sniger sig rundt i den lave vegetation efter sit bytte. Ingen småinsekter kan føle sig sikre, når Klitkæmpejægeren er i farvandet. Det er ikke meget, der undgår dens blik. Øjnene sidder i tre rækker. Forreste række består af fire små øjne, anden række består af to meget store øjne, og tredje række af to mellemstore øjne placeret i hver side af hovedet.
Klitkæmpejæger er almindelig på åbne tørre arealer med lav vegetation, som vejkanter, heder, overdrev og klitter. Bestanden er muligvis i mindre tilbagegang på grund af tilgroningen af de lysåbne naturtyper.

Almindelig Rovedderkop


Almindelig Rovedderkop (Pisaura mirabilis) er ikke nem at undgå, for den jager både dag og nat, hvis temperaturen ikke er for lav. Den overmander lynhurtigt byttet, alle slags insekter, andre edderkopper m.v., og lammer det med et enkelt bid.
Når hunnerne er klar til at lægge æg, spinder de en ægsæk, som de bærer rundt på indtil æggene klækker. Derefter flyttes ynglen over til et nyt spind, som hunnen etablerer på et blad eller i højt græs. Her opholder de små eddderkopper sig, indtil de er klar til at indtage verden til skræk og advarsel for insektverdenen.
Den Almindelige Rovedderkop er vidt udbredt i haver, på fugtige overdrev, på tørre enge og i skovlysninger. Den kræver solåbne arealer og høj vegetation, gerne med et indslag af buske.
Den er udbredt og almindelig over hele landet.

MEJERE


Stor Skovmejer (Mitopus morio) ses næsten overalt, hvor den kan finde føde. Den træffes ofte i skove, men også i det åbne land, bl.a på og omkring bygninger. Den kravler rundt oppe i vegetationen, på træer og på mure, hvor den æder, hvad den falder over.

Forårsmejer Platybunus triangularis er en af de første mejere, man ser om foråret. Den lever af både smådyr og planter, og kan ses på næsten alle biotopstyper. Den er almindelig over hele landet.

Orange Vægmejer (Opilio canestrinii) ses nu overalt omkring bebyggelser i hele landet. Det er en invasiv art, der blev fundet første gang her i Danmark i 1986, og siden har bredt sig voldsomt. Den er på vej til at udkonkurrere andre mejerarter, som Broget Langbensmejer og Plettet Vejmejer.

Gaffelmejer (Dicranopalpus ramosus) er nok vores mest langbenede mejer. Den adskiller sig også fra andre mejere ved de todelte palper (føleorganer), der har givet arten sit navn. Selv hvilestillingen er speciel, hvor benene stritter vinkelret i to retninger ud fra kroppen.
Gaffelmejeren ses som oftest på mure i by og på land. De træffes dog også rundt i vegetationen og på træer.
Den stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men har de sidste 100 år spredt sig op gennem Europa. I 2007 dukkede den op i Danmark, og har siden bredt sig over hele landet. Den hurtige spredning kan skyldes, at mejeren har taget turen som blind passager på person- og lastbiler, samt at dens æg kan være indført med potteplanter.
Gaffelmejeren er i dag meget almindelig, og er nu også set på Samsø. Det er uvist, om den udkonkurrerer andre mejerarter som tilfældet er med Orange Vægmejer. Det vil kun tiden vise.

ANDRE EDDERKOPPER OG MIDER


almindelig zebraedderkop skov-zebraedderkop v-mærkethoppekop klitgraveedderkop eng-stavedderkop eng-stavedderkop pukkelrygget stavedderkop stavedderkop sp. Kugleedderkop, Teltspinder, Phylloneta sp. lodden hjulspinder Skovjæger Pardosa saltans Trochosa ruricola leopardedderkop museedderkoppen zelotes sp. tragtspinderedderkoppen Textrix denticulata Plantekrustrådsspinderen Dictyna sp. agurke-hjulspinder agurke-hjulspinder metellina rød jordmide anystis skovflåt