SVAMPE

Svampene har deres eget rige, svamperiget, ligesom dyrene har dyreriget og planterne planteriget.
De over 100.000 kendte svampearter er uundværlige i den biologiske nedbrydning af organisk materiale, f.eks. døde træer, grene og blade. Svampene mangler det grønne klorofyl, som planterne danner og bruger i fotosyntesen. I stedet får de næring fra jordbunden eller fra træer, som de er i symbiose med. Endvidere snylter mange svampearter på planter og dyr.
De fleste svampe har et vidtstrakt mycelium (en slags rødder) af fine, næsten usynlige tråde, hvorigennem næringsoptagelsen foregår. Mange af arterne danner frugtlegemer (ofte med stok og hat), hvor de mikroskopiske sporer dannes.
Selv om frugtlegemerne kan have unikke farver, former og voksested, kan de være meget svære at artsbestemme. Selv om vi har svampebøger og kan finde meget på nettet, har det alligevel ofte været nødvendigt at få ekspertbistand til bestemmelserne. På Danmarks Svampeatlas indsamler man oplysninger om svampe fra hele landet. Svampeeksperterne her hjælper gerne med bestemmelsen af svære arter ud fra tilsendte billeder eller materiale. Dette har været en uvurderlig hjælp for os.
Vi blev overrasket over, hvor mange forskellige svampe, vi har kunnet finde på Samsø. Ikke mindst i Samsø Labyrinten, hvor vi fandt så mange, at de er beskrevet på en særskilt side, Labyrintens Svampe.


Rød fluesvamp


Rød fluesvamp (Amanita muscaria) vokser både under gran og birk, oftest på mager bund i skoven. Svampen indeholder små mængder giftstof, der forårsager kvalme, opkast og hallucinationer ved indtagelse.
Det siges, at vikingerne skulle have brugt svampen hallucinogent eller euforiserende i forbindelse med at "gå bersærk" o.l. Dette betvivles i dag. Det lyder usandsynligt, at de indtog svampene før en kamp for at komme i den rette stemning. Det er vel ikke smart at være halvt bedøvet og 'høj' før en fægtekamp på liv og død.
Slægten Fluesvamp har fået sit danske navn på baggrund af, at bønderne i ældre tider brugte at smøre en grød af Rød Fluesvamp på staldvæggene, hvor den gjorde det af med mange af fluerne.
Rød Fluesvamp er meget almindelig på egnede voksesteder i hele Danmark. Vi finder den hvert år i Labyrinten.

SAMSØS SVAMPE


CHAMPIGNONORDENEN
bredbladfamilien blågrøn bredblad spanskgrøn bredblad gransvovlhat gransvovlhat svovlhat sp knippe-svovlhat rødbrun stråhat champignonfamilien champignon sp gulhvid champignon skamløs champignon purpur-champignon almindelig rabarberhat stor kæmpeparasolhat gran-silkehat rosabladet silkehat stor parykhat skællet støvbold krystal-støvbold krystal-støvbold sortagtig støvbold højstokket støvbold blygrå bovist fluesvampfamilien rød fluesvamp rød fluesvamp rødmende fluesvamp grøn fluesvamp brun kamfluesvamp porfyr-fluesvamp kugleknoldet fluesvamp fnughatfamilien kliddet fnughat hydnangiaceae violet ametysthat rød ametysthat stor ametysthat hypgrophoraceae kegle-vokshat knoldtrøffelfamilien højstokket tåreblad knippe-tåreblad hjelmhat sp kløvbladfamilien kløvblad kløvblad marasmiaceae koglebruskhat muslingesvampfamilien almindelig trævlhat muslingesvamp sp mycenaceæ toppet huesvamp blødende huesvamp mælkehvid huesvamp gulstokket huesvamp huesvamp sp huesvamp sp mørkhatfamilien mørkhat sp almindelig blækhat skade-blækhat olivenhatfamilien horngrå fladhat keglestokket fladhat physalacriaceae køllestokket honningsvamp poppel-fløjlsfod ridderhatfamilien hvid ridderhat svovl-ridderhat brunstænket hekseringshat violet hekseringshat purpur-væbnerhat purpur-væbnerhat gyldengrå munkehat rufodet munkehat tåge-tragthat rødbladfamilien rødblad sp. gråhvid melhat skærmhatfamilien snyltende posesvamp sodfarvet skærmhat skærmhat sp slørhatfamilien kanelslørhat brunslimet slørhat violetrandet slørhat slørhat sp flammehat sp strophariaceae enlig svovlhat tricholomataceae løv-tragthat grå tragthat vellugtende tragthat østershatfamilien almindelig østershat
SE FLERE SVAMPE