ANDRE DYR

Når man bevæbnet med kamera bevæger sig ud i naturen, er det ofte ret tilfældigt hvilke arter, man får i søgeren. Nogle er rimeligt nemme at få gode fotos af, andre er noget sværere. Nogle er små og gemmer sig, andre er årvågne og ser os, før vi ser dem, og væk er de. Fugle og pattedyr kræver kraftige telelinser for at kunne få brugbare billeder af dem. Et sådant udstyr har vi ikke investeret i. Desuden kræver det uendelig tålmodighed for at få gode billeder af visse arter - det har vi heller ikke! Galleriet på denne side er derfor noget tilfældigt og meget mangelfuldt, bl.a. har vi ikke medtaget arter fra hav og strand. Alligevel håber vi, at billederne giver et indtryk af naturens mangfoldighed.

HVIRVELDYR

Pattedyr

rådyr hare dværgflagermus
dværgspidsmus pindsvin husmår
En række Pattedyr (Mammalia) , der er almindelige i resten af Danmark, mangler på Samsø. Det gælder bl.a. Grævling, Skovmår, Lækat, Brud, Ilder, Mosegris, Mulvarp, Krondyr, Egern og en række Flagermus. Disse arter har simpelthen ikke kunnet etablere sig på en relativ lille og isoleret ø.
Andre arter er dog fint repræsenteret på Samsø, det gælder eksempelvis Rådyr (Capreolus capreolus), Dådyr, Hare (Lepus europaeus), Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), Alm. Spidsmus, Dværgspidsmus (Sorex minutus), Pindsvin (Erinaceus europaeus), Husmår (Martes foina), Ræv, Halsbåndsmus, Husmus og Brun Rotte. Marsvin ses ofte i farvandet omkring øen.

Fugle

dompap

Samsø er et interessant område fuglemæssigt set. Øen rummer en del vigtige fuglelokaliteter, eksempelvis Stavns Fjord-området. For- og efterår ses en lang række trækkende arter på og over øen.
Samsøs fugle kan fremover ses på samsoesnatur.dk/fugle.

Krybdyr og Padder

markfirben

De fleste af Danmarks krybdyrarter ses også på Samsø. Det gælder Skovfirben, Markfirben (Lacerta agilis), Snog, Stålorm og Hugorm. Sidstnævnte er meget sjælden, og der har været diskussion om, hvorvidt den overhovedet findes på øen. Men den 21. april 2018 blev et levende eksemplar set ved Ballebjerg.

Blandt padderne kan nævnes Grønbroget Tudse og Strandtudse som ret almindelige arter på Samsø. Vi håber på fotos af disse og andre padder senere.

HVIRVELLØSE DYR

Guldøjer

guløje guløje guløje
De fleste kender de små grønne insekter, der om foråret og sommeren flakser rundt i og omkring husene. Det er Guldøjer(Chrysopidae) der vågner op eller er på jagt efter bladlus. De søger også til blomsterne for at finde nektar og pollen.
Navnet har de fået pga. de gyldne, glinsende øjne. Guldøjer har en evne til at opfatte vibrationer fra flyvende flagermus, og lader sig ofte falde til jorden for at undgå at ende som føde for disse.
Larverne er forfærdelige rovdyr - for bladlus. De griber fat i dem med de fremadrettede munddele, og udsuger dem for kropsvæsker. Munddelenes tang er så kraftfuld, at den kan give mennesker et bid, der kan mærkes.
Men guldøjerne er i høj grad et nyttedyr i kampen mod de irriterende bladlus.

Vårflue

vårflue vårflue Vårfluer er almindelige, hvor der findes åbent ferkvand som vandløb og større søer. På Samsø ses de hyppigt ved grusgravsøerne midt på øen.

Ørentviste

almindelig ørentvist almindelig ørentvist

Ørentviste er faktisk nogle spændende dyr. De har yngelpleje, han og hun lever sammen om vinteren, og så kan de flyve. Der er 9 arter herhjemme.

Springhaler

dicyrtomina saundersi

Med Springhalerne (Colembola) er vi nede i smådyrenes verden. De kan, som navnet hentyder til, foretage nogle gevaldige hop (ved hjælp af en springgaffel under kroppen), når de bliver skræmt. Der er fundet Springhaler i næsten 400 millioner år gamle fossiler og de er faktisk de tidligst forekommende leddyr overhovedet. Springhalerne er med til at nedbryde og omdanne organisk materiale, bl.a. planter, svampe, bakterier og encellede dyr.

Bænkebidere

glat bænkebider

Bænkebiderne er rent faktisk krebsdyr, der er blevet landlevende. De kan dog kun leve, hvor der er fugtigt, og vi finder dem typisk under sten og rådnende træ.
Dyrene herover tilhører arten Glat Bænkebider (Oniscus asellus). Det er en af de mest almindelige bænkebidere. Man træffer dem ofte indendørs i kældre og andre rum, hvor der er fugtigt. Her lever de af dødt organisk materiale som plantedele, aviser og tapeter, og hvad de ellers falder over.

dråber

SNEGLE

havesnegl

Havesnegl (Cepaea hortensis) kendes på den hvide skalrand. Havesneglen kan være stribet eller ensfarvet gul eller rød. Den lever på fugtige steder bl.a. i haver.

lundsnegl

Lundsnegl (Cepaea nemoralis) ligner Havesneglen men har i modsætning til denne en mørk skalrand. Den er meget almindelig over hele landet.

kratsnegl

Kratsnegl (Arianta arbustorum) har et karakteristisk mørkt-marmoreret mønster. Den findes i fugtige bevoksninger i haver, parker og skov.

kælderrovsnegl

Kælderrovsnegl (Oxychilus cellarius) lever skjult under dødt ved i skove og lignende steder. Vores eksemplar er fundet i en egebevoksning nord for Nordby.