Hunnerne graver op til 1 m lange gange i sandet. Under etableringen og vedligeholdelsen ses de gentagne gange komme bakkende ud med sand, som smides bagud, før en ny last hentes op. Der anlægges flere sidegange, hver med en rede, hvori der lægges et æg. Redehullet forsvares effektivt. Hunnerne ses ofte i redehullet, visende den hvide maske og de kraftige, spidse kindbakker (mandibler). Den forsvarer sig mod andre Biulve, der vil overtage reden og overfor fjender og parasithvepse (se senere).

Larverne fodres med bier, som hunnen fanger og lammer med et stik. Biulven har visse steder et ekstra kraftigt kitinlag (ydre skelet), så bien ikke kan stikke den og sætte den ud af spillet. Biulven er så stærk, at den kan gribe omkring bien med benene, løfte den og flyve hjem med den. Og det selv om bien kan være på dens egen størrelse. Herefter trækker den bien ned i hulen og anbringer den i et af ægkamrene. Når larverne klækker fra æggene, vil de begynde at æde de bedøvede bier. Biulven kan anbringe 3-6 bier i hvert redekammer, så larven har forråd nok. Larven overvintrer i reden og bryder ud som voksen Biulv året efter.
Biulv er almindelig over hele landet. Den lever flere steder på Samsø.

Biulven har også sine fjender. Biulvguldhvepsen (Hedychrum rutilans) parasiterer på Biulvens larver. Den lille smukt glinsende hveps kravler ned i Biulvens rede. Her lægger den æg på de bier, som Biulven allerede har hentet hjem og gemt til sit afkom. Men Biulvguldhvepsens larve klækkes først og fortærer byttet før Biulvens larve kan komme til. Derefter spiser den Biulvens larve. Jo, naturen kan være barsk.
Biulvguldhvepsen lever naturligvis altid i nærheden af Biulvekolonier. Men mange kolonier er af en eller andren grund ikke plaget af disse snyltere. Biulvguldhvepsen, der anses som relativ sjælden, er fundet på Samsø.