Uplettet Mariehøne (Aphidecta obliterata) er helt uden pletter eller, da der altid er undtagelser i naturen, med få og små pletter. Den lever af bladlus på nåletræer og er således helt tilknyttet nåleskovsbeplantninger herhjemme. Den er almindelig.

Toplettet Mariehøne (Adalia bipunctata) er som navnet siger meget nem at kende. Også den lever hovedsagelig af bladlus, som den ivrigt eftersøger i buske, træer og på større urter. Den er almindelig i alle slags beplantninger i skove, haver m.v.

Femplettet Mariehøne (Coccinella quinquepunctata) er næste nummer i rækken. Den har to pletter på hver dækvinge (kan være svært at se lige ovenfra) og én lige bag hovedet/forbrystet. Så regnestykket lyder: 2+2+1=5 pletter. Den er almindelig og ses ofte på jagt efter bladlus på urter som nælde og tidsel.

Syvplettet Mariehøne (Coccinella septempunctata) er som nævnt den mest kendte mariehøne og nok den mest populære bille. Den ligner den foregående, og man skal lige se efter på vingesiderne, om ikke der skulle være et par pletter mere. Den er i øvrigt også lidt større, ca. 2 mm, end den Femplettede Mariehøne.

Tiplettet Mariehøne (Adalia decempunctata) har som udgangspunkt 10 pletter, men også den kan være meget variabel. Der er ofte 8-12 pletter, men de kan hos nogle individer helt mangle - uden at den af den grund bliver til den Uplettede Mariehøne! For at gøre det hele mere forvirrende kan de mørke pletter flyde sammen, så det er den rødgule grundfarve, der fremstår som pletter. Naturen kan være underfundig. Uanset antal pletter er den Tiplettede Mariehøne meget almindelig i hele landet.

Elleveplettet Mariehøne (Coccinella undecimpunctata). Hov - den har da kun ti pletter, fem på hver vinge. Men når den samler dækvingerne, fremkommer den sidste plet med "en halv plet" fra hver vinge. Den Elleveplettede finder man ofte ved kysterne på strandoverdrev, klitter og overdrev.

Fjortenprikket Mariehøne (Propylea quatuordecimpunctata) er gul og sort. De 14 pletter er ofte ret firkantede og indbyrdes forbundet, så mariehønen ser ternet ud. Det har givet den det populære og meget rammende navn Skakbræt. Meget almindelig.

Sekstenprikket Mariehøne (Tytthaspis sedecimpunctata) kan også være svær at identificere alene ved at tælle pletter, da de også hos denne art kan flyde sammen. Men den kan let kendes på dækvingernes sorte sømstribe (den sorte streg langs dyrets midterlinie). Den 16-prikkede ses ofte på sandede eller grusede arealer, bl.a. ved strande, på strandenge og overdrev. Vores eksemplarer er fra stranden ved Issehoved.

Toogtyveplettet Mariehøne (Psyllobora vigintiduopunctata) er kun 4-5 mm lang, så luppen skal i brug for at tælle de mange pletter på denne smukke gule mariehøne. I modsætning til andre mariehøns lever denne alene af meldug, der vokser på planter. Den er almindelig over hele landet.