Tæger er de små fæle dyr, der sætter sig fast på os for at suge blod og overføre frygtelige sygdomme. Niks. Det er rigtigt at tæger suger, men almindeligvis kun plantesaft. De allerfleste tæger vi møder, er komplet ufarlige for os og kunne ikke drømme om at stikke snablen i os (Væggelusen er dog en undtagelse). Blodsugerne, som ofte fejlagtigt kaldes for tæger, er i virkeligheden flåter, der hører til spindlerne, ligesom edderkopperne. Tæger er derimod insekter, der hører til ordenen: de næbmundede.
Der findes godt 1500 arter næbmundede her i landet, heraf er godt 500 tæger. De mest iøjnefaldende og ofte farverige er bredtægerne, men også blomstertægerne, der er mere langstrakte og slanke, kan have smukke farver og aftegninger. En del arter er vandlevende, det gælder f.eks. skøjteløbere, bug- og rygsvømmere. Af andre grupper kan nævnes bladlus, cikader og skjoldlus.
Stribetæge
Stribetæge(Graphosoma italicum) er smukt bolchestribet på oversiden og sortplettet på undersiden. Den lever på skærmplanter, som kørvel, angelik, fennikel, gulerod og skvalderkål.
Stribetægen holder til i det åbne land, på overdrev og i haver. Den kan dog også ses i større skovlysninger. Vi har set den på Nordøens overdrev og omkring Stavns Fjord.
Den er nu almindelig i det meste af landet, bortset fra i Nord- og Vestjylland. Stribetægen er en ny art herhjemme. De første eksemplarer blev rapporteret i 1992 i de syd-østlige egne af landet, hvor de kom flyvende fra Polen og Tyskland. Her var den også ekspanderet kraftigt i årene forud. Stribetægen er fortsat under spredning i Danmark.
Rød Kanttæge
Rød Kanttæge(Dolycoris baccarum) er en smuk, rød næbmundet med fine afgrænsede sorte tegninger.
Den findes på lysåbne og ikke for fugtige biotoper, hvor den lever på bl.a. ærteblomster, læbeblomster og kurveblomster.
Rød Kanttæge er udbredt og ret almindelig i alle landsdele.
Arten var sjælden i Dammark i 1800-tallet og har været i langsom fremgang over en lang periode.
Almindelig Kanttæge
Den Almindelige Kanttæge(Rhopalus parumpunctatus) lever de samme steder som Rød Kanttæge, og ses endvidere i mere kulturprægede områder, herunder på brakmarker.
Arten er udbredt og almindelig i alle landsdele.
Grøn Bredtæge
Grøn Bredtæge(Palomena prasina) er ofte så grøn, at den let overses, når den sidder stille på bladenes overside. Farven kan dog variere fra lys grøn til brunlig.
Vi finder den på lysåbne biotoper i løvskove, i krat og hegn, men også i haver, hvor mange af vores fotomodeller holder til. Her lever bredtægen på forskellige plantearter, ofte på skærmplanter, kurveblomster, nælder og brombær.
De nyklækkede nymfer er brunlige, mens de ældre er grønne som de voksne.
Arten er almindelig i de fleste landsdele, dog endnu ikke i de vestligste egne af Jylland.
Almindelig Bærtæge
Den Almindelige Bærtæge(Dolycoris baccarum) foretrækker lysåbne steder, gerne i kulturlandskabet. Den ses således ofte i haver og andre steder, hvor den kan finde nektarrige blomster, gerne kurveblomster, læbeblomster og blomster af bærbuske.
Den er stort set udbredt over hele landet og en af vore almindeligste bredtæger.
Tørkekanttæge
Tørkekanttæge(Stictopleurus abutilon) er en nyindvandret art, der første gang blev registreret her i landet i 1992. Siden har den bredt sig en del, men regnes stadig som relativ sjælden. Den er under fortsat spredning.
Tørkekanttægen holder ofte til på varmeprægede og tørre overdrevsarealer. Vores eksemplar fandt vi på en sydvendt bakke ved Mårup Havn.
