En stor kulsort bi med et rødt bagparti er næsten altid en Stenhumle (Bombus lapidarius) (enkelte andre mere sjældne humlebier har dog også rød hale).
Stenhumlen hører til de korttungede humlebier (i modsætning til f.eks. Agerhumle - se ovenfor). Det betyder, de søger deres føde på planter med kort kronrør, f.eks. mælkebøtter, tidsler og andre korsblomstrede.
Stenhumlens dronning ses i det tidlige forår på jagt efter et egnet sted at etablere et bo. Det kan være i musehuller, i fuglereder eller under gamle trærødder. Her anlægges bisamfundet med arbejdere, droner og til sidst nye dronninger, der flyver ud og anlægger nye boer.
Stenhumlen er meget almindelig over hele landet, og ses oftest i haver og i skovområder.

Hushumle (Bombus hypnorum) ligner Agerhumlen en del, men har en større hvid bagdel (hale).
Hushumlen ses både i skovbryn og skovlysninger, på overdrev og i det bebyggede land, ikke mindst i haver. Den etablerer boer i hule træer og i fuglereder, men også gerne under hustage og i fuglekasser.
Hushumlen har de senere år bredt sig i hele landet, og er nu almindelig.

Snyltehumlerne ligner de øvrige humlebier, men anlægger ikke selv boer. De flyver ind i eksisterende humleboer og overtager disse ved at udnytte deres arbejdsbier til at opfoste eget afkom. Snyltehumlerne er artspecifikke, dvs. de snylter på bestemte humlebiarter. Der er 8 arter af snyltehumle herhjemme.
Mørk Jordsnyltehumle (Bombus vestalis) er parasit på Mørk Jordhumle. Den er almindelig og udbredt over hele landet, og først påvist herhjemme i 1968.