Hjorterod (Seseli libanotis) er en op til 120 cm høj skærmblomstret plante. Den er sjælden herhjemme, og vokser kun langs kysterne i Storebæltregionen og det sydlige Kattegat. Og dermed også på Samsø, hvor den vild-gulerodslignende plante har enkelte bestande langs kysten.
Seglblad (Falcaria vulgaris) vokser ofte på overdrev, men også i vejkanter og omkring bebyggelse. Den er sjælden herhjemme og oftest registreret i det nordlige Sjælland og omkring Limfjorden. Den har også et voksested på Samsø, hvor den står talrigt langs en markvej ved Mårup Havn.
Salepgøgeurt (Anacamptis morio) vokser på overdrev og græssede enge, ofte tæt på kysten. Blomsterne har en tydelig duft og bestøves af bl.a. humlebier.
Salpegøgeurt trues af ændringer i landbrugsdriften som ophørt græsning, gødskning og opdyrkning af enge og overdrev. Sommerhusbebyggelse og rekreativ udnyttelse af dens voksesteder ligeledes har haft betydning for tilbagegangen. Salepgøgeurt er sjælden i dag, og findes kun på ganske få lokaliteter herhjemme, bl.a. på de fredede Rævebakker på Samsø.
Stor Gyvelkvæler (Orobanche elatior) er en op til 60 cm høj snylteplante, der vokser på Knopurt. Den ser altid vissen ud, idet den ikke har bladgrønt.
Stor Gyvelkvæler er meget sjælden i Danmark og har under 10 stabile voksesteder, bl.a. på Samsø. Her er den gennem en årrække registreret ved Besser Rev og de seneste år også et par steder på Nordby Hede. Planten er totalfredet i Danmark. Den må ikke plukkes eller opgraves, og dens voksesteder må ikke ødelægges.
Stor Gyvelkvæler er i rødlisten opført som truet.
Opret Kobjælde (Anemone pulsatilla) hører til Anemone-slægten og blomstrer ligesom disse i det tidlige forår. Nogle af dens støvdragere kan producere honning, så blomsterne er ekstra attraktive for de tidlige insekter.
Opret Kobjælde vokser på overdrev og strandoverdrev. Den er ret sjælden eller manglende i det meste af Danmark. På Samsø er den registreret på strandoverdrevet ved Ballen.
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) Når man hen på sommeren går en tur på Issehoveds strandoverdrev, ser man de små sole: de Gule Evighedsblomster. Arten er gået noget tilbage herhjemme de senere år, bl.a. fordi mange af dens levesteder er under tilgroning. Samtidig er den populær i tørrede buketter, hvilket også menes at have negativ indflydelse på bestanden, så man opfordres til at lade blomsterne blive stående, hvor de hører hjemme.
Bakke-Jordbær (Fragaria viridis) vokser på tørre skrænter, strandvolde og andre lysåbne og gerne kalkrige områder. Den er temmelig sjælden i Danmark, hovedsagelig registreret på kystnære egne i det indre af landet. Bakke-Jordbær ses flere steder på Samsø.
Nikkende Limurt (Silene nutans) vokser på tørre skrænter og solåbne, kratbevoksede bakker. På Samsø er den registreret en del steder, hyppigst på øens nordligste del, bl.a. i Labyrinten. Navnet Limurt hentyder til den klæbrige stængel.
Almindelig Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) er trods navnet relativ sjælden og i aftagende herhjemme. Den ses typisk ved gamle gærder i og omkring landsbyer. Vores eksemplar vokser ved et gammelt stendige i udkanten af byen.
Stolthenriks Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) er en gammel læge- og køkkenurt, der er forvildet fra dyrkning. Det er en typisk landsbyplante, der bl.a. voksede omkring møddinger. Vores eksemplar dukkede dog pludselig op i Labyrinten.
Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima) ses overalt langs Samsøs kyster. Selv om den findes på de fleste indlandskyster, er den samlet set relativ sjælden i Danmark. Strand-beden er sandsynligvis stamformen til bl.a. Rødbede og Sukkerroe.
