SVAMPE

Svampene har deres eget rige, svamperiget, ligesom dyrene har dyreriget og planterne planteriget.
De over 100.000 kendte svampearter er uundværlige i den biologiske nedbrydning af organisk materiale, f.eks. døde træer, grene og blade. Svampene mangler det grønne klorofyl, som planterne danner og bruger i fotosyntesen. I stedet får de næring fra jordbunden eller fra træer, som de er i symbiose med. Endvidere snylter mange svampearter på planter og dyr.
De fleste svampe har et vidtstrakt mycelium (en slags rødder) af fine, næsten usynlige tråde, hvorigennem næringsoptagelsen foregår. Mange af arterne danner frugtlegemer (ofte med stok og hat), hvor de mikroskopiske sporer dannes.
Selv om frugtlegemerne kan have unikke farver, former og voksested, kan de være meget svære at artsbestemme. Selv om vi har svampebøger og kan finde meget på nettet, har det alligevel ofte været nødvendigt at få ekspertbistand til bestemmelserne. På Danmarks Svampeatlas indsamler man oplysninger om svampe fra hele landet. Svampeeksperterne her hjælper gerne med bestemmelsen af svære arter ud fra tilsendte billeder eller materiale. Dette har været en uvurderlig hjælp for os.
Vi blev overrasket over, hvor mange forskellige svampe, vi har kunnet finde på Samsø. Ikke mindst i Samsø Labyrinten, hvor vi fandt så mange, at de er beskrevet på en særskilt side, Labyrintens Svampe.
Vi har indtil nu registreret 1128 forskellige svampearter (herunder 32 arter laver) og 64 arter af svampedyr på Samsø.